En ting er at KENDE til klimaforandringerne - noget andet er at ERKENDE hvad det konkret kommer til at betyde for vores hverdags liv.....
Meldingen var klar:
Hvis CO2-udledningerne fortsætter som nu, vil klodens resterende CO2-budget inden for 1,5-gradersrammen være opbrugt inden 2030.
For at kunne nå målet skal CO2 toppe i 2025 (om 3 år) for efterfølgende at blive reduceret med 43% frem til og med udgangen af år 2029.
Sker dette ikke så betyder det at enhver CO2-udledende aktivitet skal indstilles pr. 1. januar 2030.
Ikke én kilometer mere i fossilbil, ikke én kilowatt-time mere fra fossile kraftværker – det er der, vi er.
Fakta er at reduktion ikke er foregår - med den nuværende udledning ser vi frem til 2,7 grader - og dermed store forandringer på kloden, hvor millioner af mennesker skal flyttes til andre steder på kloden, men hvor?
Meldingen var også, at vores livsstil og adfærd skal ændres øjeblikkelig og dybdegående.
Fødevaresystemet og kostvanerne skal ændres væk fra landkrævende animalsk produktion.
Juni 2023 udtalte FNs generalsekretær Antonio Guterres
FN-generalsekretær advarer om temperaturstigninger på 2,8 grader: 'Den kollektive respons er stadig ynkelig'
- Vi drøner på vej mod katastrofen med øjnene vidt åbne, sagde Guterres på et pressemøde.
- Det er på tide at vågne op og træde i karakter.
Ifølge Guterres er det stadig muligt at begrænse de globale temperaturstigninger til 1,5 grader celsius. Men det vil ifølge ham kræve en reduktion af CO2-udledninger på 45 procent inden 2030.
Lige nu stiger udledningen og vil fortsætte ind i 2030´erne.
Med de nuværende politikker vil temperaturerne stige med hele 2,8 grader inden slutningen af dette århundrede.
Tyskland sommeren 2021 - store ødelæggelser af byer, veje og infrastruktur ramte adskillige tusinde mennesker.
Antarktis 7. marts 2022:
Gletcheren Thwainsy på størrelse med St. Britanien, meddelte klimaforskerne, vil begynde at rive sig løs/smelte i løbet af 5-10 år.
Når den samlede ismasse smelter vil det betyde en vandstigning på globalt plan på 65 cm.
Og denne udvikling kan vel og mærke ikke standses - uanset hvad vi gør.
Der er dog usikkerhed blandt forskerne om, hvornår vandstigningerne vil "slå" kraftigt igennem.
Vil det ramme os - eller vores børn - eller vores børnebørn........
Der er tale om en irreversibel proces, hvilket betyder, at lader vi varmen stige "kortvarigt" over de 1,5 grader celsius i nogle årtier, vil risikoen ikke forsvinde. Virkningerne vil være tilstede i flere hundred år frem i tiden.
Glethcerforskere ser på Vestantarktis tegn på, at endnu større arealer med is vil sætte sig i bevægelse indenfor de næste måske 30-40 år.
Uanset hvor megen teknik der udvikles og sættes i brug til at "suge" CO2 ud af luften - så vil skaden være sket.
Samtidig tager det ene klimatopmøde det andet - og udsigten til holdbare løsninger forsvinder langsomt men sikkert.
Klimasikring er blevet en central kommunal opgave, byer forbereder sig på stigende vandstande og andre klimatiske udfordringer.
Samtidig ser vi at naturen med sin flora og fauna er under kraftig forandring.
Vi har fået en biodiversitetskrise pga vores dyrkningsmetoder og forkert anvendelse af jordarealerne.
Oven i dette kommer så "forventningen" om nye typer af pandemier på samme måde som vi har set det med Covid-19.
Endvidere ser det ud til at systemkriser, økonomiske kriser, krige er under udvikling på globalt plan, hvilket betyder fødevarekriser og sult - og med dette en voksende klimaflygtningekrise.
Kampen om adgang til fersk frisk vand og andre råvarer vil tage til.
Tørke på Po-sletten i Norditalien, tørke i Portugal og Spanien og flere steder vil få stor indflydelse på danskernes adgang til fødevarer. Po-sletten udgør en stor del af europas køkkenhave.
Grundstoffer til fødevareproduktionen er under pres. Fosfat, der er et grundstof i gødning, er en forudsætning for produktion af fødevarer. Adgangen til fosfat fra minedrift, når sit maksimum omkring år 2031, hvorefter udfordringerne opstår.
Fremstillingen af bioenergi kræver anvendelsen af gødning. Den nuværende vækst i kødproduktionen til et voksende marked blandt middelklassen i de forskellige udviklingslande bl.a. Kina, vil forøge tidspunktet for hvornår fosfat fra minedrift ophører.
143 millioner klimaflygtninge https://openknowledge.worldbank.org/handle/10986/29461 skal finde et nyt hjem inden år 2050 - sammen med ca. 2 mia. nye beboere på kloden.
Hertil kommer produktionen af den samlede proteinmasse (fødevarer) skal forøges med 60% på de samme jordarealer, som vi i dag anvender til fødevareproduktion, for at undgå sultkatastrofer.
De samlede opgaver kræver en stor indsats såvel globalt som lokalt.
Og her er så ikke medtaget de udfordringer som eventuelle krige medfører.
Verden er under radikal forandring
Det vil få voldsomme konsekvenser for alle aspekter af samfundet og vores levemåde – inklusiv hvordan vi bor.
Det vil blive nødvendigt i vores ressourceforbrug til etablering af nye bæredytige boliger udvikles ved at form følger funktionsbehov. Effektiv produktion, ressourcebesparelse og færre m2 pr. beboer.
Derfor kan de fundamentale udfordringer ikke løses ved at tegne inspirerende streger på et stykke papir, men kun ved at påtage sig et forholdsvist tungt analysearbejde, der kan informere til udviklingen af det mest egnede boligkoncept.
Ingen kender fremtiden for sin egen matrikel....
Alle vil komme til at opleve den store udfordring - det, at vi ikke præcist ved hvordan et specifikt lokalområde vil blive berørt af vejr og vind, sol og tørke, samt nedbør og hav-/grundvandsstigninger.
Overordnet set ved vi, at sommeren i Danmark bliver varmere og færre perioder med regn, men som til gengæld vil vise sig som ødelæggende skybrud. Resten af året vil det blive varmere, mere vådt og blæsende med nærmest ingen traditionel vinter.
Vi har fået et klimaatlas.dk, men med informationer som kontinuerligt bliver ændret.
Åbne jordarealer bliver i perioder oftere mættet med vand. Grundvandet vil stige med den øgede mængde regn og et stigende havvandsniveau. Mange landbrugsjorder og boligområder bliver svære at anvende til deres oprindelige formål.
Iflg. KLs ”Et robust Danmark” fra 2012 vil der være risiko for at 10% af vores infrastruktur bliver ødelagt, så hele områder vil blive svært tilgængelig.
Iflg. rapport fra https://sealevel.climatecentral.org/ vil 673.000 danskere blive berørt at klimaforandringerne så de kan blive tvunget til at flytte et andet sted hen i Danmark – men hvorhen, og er det permanent?
Derfor vil ekstrem fleksibilitet være et krav til fremtidens bolig- og bygningsmasse.
LØSNINGEN
En del af løsningen er fundamentalt at gentænke den måde vi bor, lever og agerer på.
Det er derfor projektet Climatopia Flex introducerer begrebet ’Den fleksibel bolig for livet’.
Vi må gøre op med forestillingen om den ”fastnaglede” bolig, som standard boligform.
En nok så smuk villa i klassisk bedre byggestil kan blive et mareridt, når sø- eller havudsigten bliver til periodiske oversvømmelser.
Vi bygger diger, forsøger at lede vandet væk, etablerer grundvandspumper og klimasikrer, men med risiko for at det vil være kortvarrige løsninger.
Vi bliver nu nødt til at tage fat i det fundamentale spørgsmål – hvordan ser en bolig ud i en fremtid hvor områder på ganske kort tid kan forandre sig og endog blive ubeboelige.
Climatopia Flex’s ambition om at udvikle et boligkoncept "Den fleksible bolig for livet" er således snarere en hastig og nødtvungen evolution indenfor begrebet et hjem, end det er en småjustering af boligen som vi kender den.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes
