Betingelserne for vores levevilkår vil ændre sig radikalt i de kommende årtier
Utallige rapporter fra videnskaben United in Science, FNs klimapanel, EUs Copernicus m.fl. gør det klart at nye tiltag skal iværksættes for at sikre klodens beboere et godt og ordentligt liv.
Dette kræver, at vi opfinder en ny form for industriel revolution, der kan skabe bæredygtig udvikling gennem nye samfunds-, produktions- og forbrugsmodeller. Baseret på en regenerativ og resilient tilgang.
Her spiller boligen en vigtig rolle.
Vi skal være opmærksom på, at hvis 9-10 milliarder mennesker stræber efter at bo i huse bygget af beton, stål, mursten, mørtel, gips, plastic, ikke-biologisk isolering m.v. - så klapper jorden ganske enkelt sammen under ressourcetrækket.
Samtidig har vi udsigt til, at 9-10 mia. mennesker også skal brødfødes, hvilket vil kræve en eller flere fødevarerevolutioner.
Protein må og skal kunne tilvejebringes mere bæredygtigt.
En plantebaseret kost vil blive standarden, og dyrkningsmetoder effektiviseres så bl.a. knaphed på fosfat ikke bliver en hindring.
Med de nuværende animalske produktionsformer skal der "høstes" 60% mere protein end vi gør i dag. Dette er ikke muligt.
Alene i Danmark anvendes 80% af landbrugets arealer som foder til dyr.
Vi skal have in mente, at i løbet af de næste 30 år vil der blive over 2 mia. flere beboere på vores planet.
Vores dyrknings- og forbrugsmønster vil blive ændret.
Forskningsrapporter og virkeligheden taler direkte til os i dag, og kræver nytænkning, hvis vi vil undgå fødevareusikkerhed - også i vores del af verdenen.
Allerede nu vokser problemerne.
Sydeuropas "køkkenhave", der forsyner os i Nordeuropa, rammes kontinuerligt af tørke og kraftige vandmængder, hvilket medfører at der fremover vil være færre og færre fødevarer til os.
Prof. Søren Harnow Klausen, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet i
På sporet af din lykke fra 2018:
”Noget af det allervigtigste for lykken rent psykologisk er
ikke enkeltstående positive
oplevelser.
Det er længerevarende
emotioner og stemninger.
Dette er boligen
rammen om og kan have stor betydning for.”
Fremtidens leveform
Vandringen fra land til by skal finde nye former.
For høj beboelsestæthed gør os sårbare. COVID-19 eksemplificerer udfordringen, hvor mange af verdens storbyer har været hårdest ramt. Byernes størrelse skal kunne variere og kunne reflektere på forandringer. Her iblandt kommende pandemier.
En udflytning til ’mindre’ byfællesskaber, som kan udgøre en del af selve storbyen, tilpasset aktuelle muligheder, bliver en nødvendighed. Fremtidens storbyer skal baseres på en opdeling i mindre enheder.
Mindre byer med en mangfoldighed af forskellige typer arbejdspladser, fritidstilbud, butikker mm er mindre sårbar overfor forandringer - end byer der er afhængig af større industrivirksomheder.
Flere og flere produkter kommer til at blive produceret lokalt/regionalt bl.a. af hensyn til forsyningssikkerheden.
Byerne skal anvende nye konstruktionsformer der gør det muligt, samlet set med infrastrukturen, bygninger mm, at være i stand til at kunne flytte / rokere med hele bymassen på kort tid.
En sådan løsning er potentiel mulig i Climatopia Flexs modulsystem for såvel boligenheder som mindre vejsystemer.
Tilsvarende hvad angår fødevaresikkerheden. De fleste områder i verden vil opleve at temperaturen vil stige, og dermed ændres vilkårene for at dyrke kendte fødevarer og adgangen til vand. Sågar kan muligheden for at dyrke fødevarer helt forsvinde, hvilket vil føre til sult, social uro, folkevandringer, og i yderste konsekvens borgerkrige.
Den bedste måde at modvirke risikoen for en fødevarekrise er derfor, at (gen-)skabe en tradition med at dyrke og bearbejde råvarerne lokalt – ideelt set i forbindelse med den enkeltes egen bolig, hvor fødevarefremstilling er integreret i en eller flere boligenheder eller i fælles produktionsenheder. Råvarerne er direkte tilgængelige f.eks. med et aquaponicmodul.
Forskellige vejrfænomener vil derved ikke få samme ødelæggende indvirkning, og giver dermed en større reaktionstid på overvejelser om hvorvidt man skal flytte til et nyt sted - eller træffe andre beslutninger, der gør det muligt forsat at opholde sig i nærområdet.
Sult bliver derved ikke en aktuel direkte trussel.
Omvendt står det også klart, at store dele af den eksisterende boligmasse vil være brugbar og mange vil fortsat kunne bo i denne.
Men udfordringerne vil vokse f.eks. med den højere temperatur og fugtighed som vi allerede har nu - og som vil stige. Der skal foretages ombygninger/renovering af store dele af bygningsmassen. Vil omkostningerne være for store og miljøbelastende fremfor at vælge en ny bæredygtig bolig? Spørgsmål som der vil komme mange af i takt med at klimaet ændrer sig. (Se menuen "Verden nu")
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes
